Kategori 1
jeg har ingen erfaring som speaker og ingen speciel erfaring med min stemme.
Forsiden

Det er ikke "a peace of Cake" at få arbejde som speaker. Mange erfarne speakere har intet eller meget lidt arbejde, enten fordi talentet ikke rækker, at stemmen måske ikke er af den type folk ønsker, eller måske fordi man er blevet ældre. Der er meget stor konkurence mellem professionelle speaker, så inden man går igang bør man nok finde ud af om man har nogen af de talenter der kræves:

har du fra naturens hånd en god stemme? ( det kan naturligvis være svært at bedømme selv - prøv at spørge andre)

Er du musikalsk? Hvis du ikke er musikalsk bør man nok droppe ideen - man kommer ikke langt uden at være musikalsk og have rytmesans - det er grundlæggende egenskaber for at kunne få en speak til "at leve". Du bør i hvertfald starte med at gå til sangundervisning og se om du har sans for det. Det er i øvrigt den bedste træning m.h.t. vejrtrækning og for at få den "naturlighed" i stemmen som kræves, for at en tekst ikke lyder "oplæst". Du har også mulighed for at "læse hos en skuespiller" som er det som næsten alle der gerne vil søge ind på teaterskolen gør. Man kontakter altså en skuespiller og betaler for at gå til timer hos ham. Det fungerer også på den måde at skuespilleren også rådgiver eleven om han/hun har talent for det.

Har du sans for tekstforståelse? For at kunne foredrage en tekst så det giver mening for andre, skal man også kunne forstå en tekst og se hvordan den er opbygget grammatisk og hvordan den skal tolkes og hvordan enkelte passager skal/kan understreges for at give den ønskede mening. På linket "øvelsesmateriale" er der nogle prøve tekster, hvor du kan teste dig selv. Der er også et par mp3 filer, hvor Carsten giver en instruktion i forståelsen af teksten, samt nogle eksempler på hvordan det kan læses op.

Ønsker du først at træne din stemme på andre måder kan vi anbefale "Rytmisk aftenskole" (sangundervisning) eller at kontakte "Dansk Skuespillerforbund" for at de kan hjælpe dig med at finde en skuespiller du kan læse hos.

Lars Thiesgaard om dubbing - kategori 1:

Hvis man ikke har erfaring som speaker eller i at bruge sin stemme, er det næsten helt udelukket at gå i gang med at lægge stemme til tegnefilm. For at kunne bruges i den sammenhæng kræves en meget stor træning i at tale, med tydelig diktion, og samtidig et stort skuespillertalent. Mit råd til dig, der ingen erfaring har er derfor: søg ind på en skuespillerskole, få en uddannelse der, og tag så på et dubbing-kursus for at lære om de teknikker det kræver, at blive en god tegnefilms-stemme-skuespiller.

Kategori 1
Kategori 2
Kategori 3
Carsten Warming
Lars Thiesgaard
Dan Schlosser
Speakerbureauet
Odsherred Teaterskole
øvelsesmateriale